Ordbog: Fagudtryk om ruder og vinduer

Korte og præcise definitioner af de vigtigste fagbegreber inden for ruder, termoglas og vinduesisolering, med henvisninger til vores uddybende guides.

Rude

En plade af glas monteret i en ramme, enten som enkeltglas eller som en forseglet flerlags rude (termo- eller energirude).

En rude udgør den lysgennemtrængelige del af et vindue eller en dør. Hvor ældre bygninger ofte havde enkeltlagsglas med kitfals, består moderne ruder altid af to eller tre lag glas samlet til én lukket termorudeenhed med isolerende gas mellem lagene.

Termorude

En forseglet rudeenhed bestående af to eller flere lag glas adskilt af en afstandsliste med et luft- eller gastomt hulrum.

Termoruden blev udbredt i Danmark fra 1960'erne og frem. Ældre traditionelle termoruder indeholdt almindelig atmosfærisk tørret luft og almindeligt floatglas uden energibelægning. Deres isoleringsevne var markant bedre end enkeltlagsglas, men væsentligt ringere end moderne energiruder.

Energirude

En videreudviklet termorude med en usynlig metallisk lav-emissionsbelægning og ædelgas (argon) i hulrummet.

En energirude lader solens kortbølgede lys og varme trænge ind i boligen, mens den usynlige metaloxid-belægning (Low-E) reflekterer den langbølgede rumvarme tilbage i stuen. Hulrummet er fyldt med argongas, som leder varme væsentligt dårligere end luft.

Lavenergirude

Synonym for energirude; betegner typisk ruder, der opfylder skærpede energikrav som energiklasse A.

Betegnelsen lavenergirude bruges ofte i flæng med energirude. I dag stiller Bygningsreglementet (BR18) krav om, at nye vinduer og ruder i helårsboliger skal være energineutrale eller have positiv energibalance (Eref ≥ 0 kWh/m² pr. år), hvilket i praksis kræver 3-lags energiruder i nybyggeri.

U-værdi

Varmetransmissionskoefficient (W/m²K), der måler, hvor meget varme der slipper ud gennem én kvadratmeter glas pr. grad temperaturforskel.

Jo lavere U-værdi, desto bedre isolerer ruden. Hvor en gammel 2-lags termorude fra 1980'erne typisk har en Ug-værdi på 2,8 W/m²K, ligger en moderne 2-lags energirude på 1,1 W/m²K, og en 3-lags energirude på 0,5–0,6 W/m²K.

g-værdi

Solenergitransmittans; angiver den andel af solens samlede strålevarme (0 til 1 eller 0–100%), der slipper gennem ruden.

En g-værdi på 0,55 betyder, at 55 % af solens varme slipper ind. En høj g-værdi giver gratis opvarmning om vinteren, men kan give overophedning om sommeren i store sydvendte glaspartier, hvor solafskærmende glas med lavere g-værdi undertiden vælges.

Varm kant

En afstandsliste fremstillet af komposit, plast eller rustfrit stål frem for massivt aluminium, som reducerer kuldebroen langs rudens kant.

Kanten af en termorude er konstruktionens svageste isoleringspunkt. Traditionelle afstandslister af aluminium skaber en mærkbar kuldebro, hvor der let dannes kondens langs kanten indendørs. En varm kant mindsker varmetabet og hæver rudens overfladetemperatur ved kanten med 4–6 °C.

Afstandsliste

Den profilramme, der holder glaslagene i en termorude adskilt i præcis afstand og indeholder tørremiddel.

Afstandslisten er perforeret ind mod hulrummet og fyldt med et fugtabsorberende granulat (molekylær si / tørremiddel). Tørremidlet opsuger den restfugtighed, der måtte være i hulrummet ved produktionen, så ruden ikke dugger indvendigt mellem lagene.

Argon

En ugiftig og lugtfri ædelgas, der anvendes som fyldning i energiruders hulrum for at forbedre isoleringsevnen.

Argongas har en lavere varmeledningsevne og højere viskositet end atmosfærisk luft. Ved at erstatte luften med ca. 90 % argon reduceres varmeoverførslen ved både ledning og konvektion markant i hulrummet.

Punkteret rude

En forseglet termorude, hvor kantforseglingen er bristet, så fugtig udeluft siver ind i hulrummet og mætter tørremidlet.

Når en rude punkterer, ses det som grålig dis, kalkskjolder eller dråber af fugt mellem glaslagene, som ikke kan aftørres på hverken inder- eller yderside. En punkteret rude har mistet sin isolerende gas og kan ikke repareres med holdbart resultat.

Vigtigste guides på sitet

Kilder